Tæpperens handler om langt mere end at fjerne en synlig plet. Et tæppe bliver brugt hver eneste dag og fungerer samtidig som en overflade, hvor støv, jord, hår, hudpartikler og andre materialer kan samle sig. Noget af snavset er synligt, mens meget andet bliver fanget mellem tæppets fibre og derfor ikke nødvendigvis kan ses med det blotte øje.
Forskning i indendørs støv viser, at støv består af en kompleks blanding af materialer fra både mennesker, bygninger og omgivelser. Det kan blandt andet indeholde hudpartikler, fibre, jord, pollen, mikroorganismer og forskellige kemiske forbindelser (Layton & Beamer, 2009; Mercier et al., 2011).
Det betyder, at et tæppe kan være meget mere end en dekorativ del af hjemmet. Det er også en overflade, der løbende opsamler materiale fra hverdagen.
Hvad ender egentlig i tæppet?
Forestil dig en almindelig dag.
Du går ind i hjemmet med skoene på. Der falder små jordpartikler og støv af. Børn leger på gulvet. Et kæledyr bevæger sig gennem rummet. Der bliver spist snacks i sofaen. Et vindue står åbent, og partikler udefra kommer ind.
Alt dette kan bidrage til det materiale, der til sidst bliver en del af tæppets støv.
Et studie af støv i boliger fandt blandt andet, at menneskelig aktivitet og brug af boligen havde stor betydning for mængden og sammensætningen af støv (Layton & Beamer, 2009). Tæpper kan derfor fungere som en slags opsamlingsflade for de partikler, der bevæger sig rundt i hjemmet.
Støv er ikke bare støv
Når vi siger “støv”, lyder det som én bestemt ting. Videnskabeligt er husstøv dog en blanding af mange forskellige materialer.
Forskere har fundet, at støv i boliger blandt andet kan indeholde partikler fra menneskers hud, tekstilfibre, jord og udendørs miljøer. Sammensætningen afhænger blandt andet af, hvor boligen ligger, hvor mange mennesker der opholder sig der, og hvilke aktiviteter der foregår i hjemmet (Layton & Beamer, 2009).
Et tæppe kan derfor samle forskellige typer af materiale over tid. De tungere partikler kan bevæge sig ned mellem fibrene, mens lettere partikler kan forblive tættere på overfladen.
Det er en af grundene til, at et tæppe kan se forholdsvis rent ud, selv om det stadig indeholder ophobet støv.
Sko er en af de store transportører
Gulvet er det område i hjemmet, hvor vi konstant bevæger os. Når sko bruges indendørs, kan de transportere materiale fra udendørs omgivelser ind i boligen.
Et klassisk studie af “skoklimaet” i boliger viste, at sko kan transportere forskellige forureninger indendørs, herunder jordrelaterede partikler og andre materialer fra udendørs miljøer (Rudel et al., 2003).
Det betyder ikke, at man aldrig bør gå med sko indenfor. Men det illustrerer, hvorfor gulvtæpper kan blive udsat for betydeligt mere materiale, end man umiddelbart tænker over.
Hver eneste gang man går hen over tæppet, kan noget af dette materiale samtidig blive presset længere ned i fibrene.
Kæledyr bidrager også til tæppets indhold
Hvis der bor en hund eller kat i hjemmet, kan tæppet samle endnu mere materiale.
Hår og pels er de mest synlige eksempler, men kæledyr kan også bidrage til støv og allergener i hjemmet. Forskning har blandt andet vist, at allergener fra hunde og katte kan findes i husstøv og på forskellige tekstiloverflader (Arbes et al., 2004).
Tæpper har mange fibre og en stor overflade sammenlignet med en glat gulvoverflade. Derfor kan de fungere som et sted, hvor partikler og allergener bliver aflejret.
Regelmæssig støvsugning kan reducere en del af det materiale, der ligger i tæppet, men rengøringens effektivitet afhænger blandt andet af støvsugerens egenskaber, tæppets konstruktion og hvor dybt partiklerne befinder sig.
Tæppets fibre kan holde på partikler
Et tæppe er ikke en flad overflade.
Fibrene skaber et tredimensionelt netværk, hvor støv og små partikler kan blive fanget. Når mennesker går hen over tæppet, kan mekanisk bevægelse samtidig påvirke, hvordan partiklerne fordeler sig.
Forskning i partikelresuspension viser, at aktiviteter som gang kan få tidligere aflejrede partikler til at blive frigivet til luften igen (Qian et al., 2014).
Det betyder ikke, at et tæppe konstant frigiver store mængder støv. Men det viser, hvorfor gulvets overflade og støv i tæppets fibre ikke nødvendigvis er to separate ting. Bevægelse på tæppet kan påvirke partiklernes placering og luftens partikelindhold.
Hvad med pollen?
Pollen kommer hovedsageligt fra udendørs miljøer, men kan transporteres ind gennem åbne vinduer, døre, tøj, sko og andre genstande.
Når pollen først er kommet ind i boligen, kan det aflejres på forskellige overflader. Tekstiler og tæpper kan derfor være blandt de steder, hvor partikler bliver liggende.
Et studie af støv i boliger viste, at indendørs støv kan indeholde biologiske partikler fra udendørs miljøer, herunder pollenrelateret materiale (Rasmussen et al., 2011).
Hvor meget der samles i et bestemt tæppe, afhænger naturligvis af boligen, omgivelserne, ventilationen og beboernes aktiviteter.
Fugt ændrer situationen
Tæpper udsættes ikke kun for tørre partikler.
Spildte drikkevarer, våde sko, fugtige sokker eller andre kilder kan tilføre vand til tæppets fibre. Hvis materialet ikke tørrer ordentligt, kan fugt ændre forholdene i tæppet.
Fugt er særlig relevant, fordi mikroorganismer har brug for vand for at kunne vokse. Forskning i fugtige byggematerialer viser, at højere fugtighed kan skabe bedre betingelser for mikrobiel vækst, afhængigt af materialet og de øvrige miljøforhold (Adan, 1994).
Det betyder ikke, at et fugtigt tæppe automatisk udvikler skimmel. Men det er en vigtig grund til at reagere på gentagen eller vedvarende fugt i tekstiler.
Hvorfor støvsugning ikke altid er nok
Regelmæssig støvsugning er en vigtig del af vedligeholdelsen af tæpper. Den kan fjerne løst snavs og partikler fra overfladen og fibrene.
Men et tæppe kan med tiden få behov for en mere grundig rengøring.
Det gælder især, hvis der er:
- Synlige pletter
- Indtørrede spild
- Ophobet jord og sand
- Meget trafik på tæppet
- Kæledyr i hjemmet
- Vedvarende lugt
- Fugtproblemer
- Lang tid siden sidste dybderengøring
En professionel tæpperens kan derfor være et supplement til den almindelige vedligeholdelse.
Tæpperens handler om mere end pletter
Det er nemt at tænke på tæpperens som noget, man kun gør, når der kommer en tydelig plet.
Men et tæppe bliver påvirket af hele hverdagen.
Hver gang nogen går hen over det, bliver der tilført eller flyttet partikler. Hver gang et vindue åbnes, kan materiale fra omgivelserne komme ind. Hver gang et kæledyr bevæger sig gennem rummet, kan hår og allergener blive aflejret. Og hver gang noget bliver spildt, kan væske trænge ind i fibrene.
Derfor kan regelmæssig vedligeholdelse og periodisk dybderengøring være en mere effektiv strategi end kun at reagere, når tæppet ser beskidt ud.
Et rent tæppe starter med det, du ikke kan se
Et tæppe behøver ikke se beskidt ud for at have samlet materiale op.
Videnskabelige undersøgelser viser, at husstøv er en kompleks blanding af partikler fra mennesker, dyr, udendørs miljøer og selve boligen (Layton & Beamer, 2009). Tæpper kan samtidig fastholde partikler i deres fibre, mens daglig aktivitet kan påvirke, hvordan disse partikler fordeles og eventuelt frigives igen (Qian et al., 2014).
Det betyder, at tæppets udseende kun fortæller en del af historien.
Hos Bring & Clean er grundig tæpperens en måde at gå længere end den almindelige støvsugning. Ved at rense tæppets fibre kan man arbejde med ophobet snavs, pletter og materiale, som almindelig daglig rengøring ikke nødvendigvis fjerner fuldstændigt.
Et tæppe er en del af hjemmet, der bliver brugt hver dag. Derfor fortjener det også en rengøring, der tager højde for mere end det, øjet kan se.
Referencer
Adan, O. C. G. (1994). On the fungal defacement of indoor wall and floor coverings. Indoor Air, 4(4), 240–247.
PubMed – Adan (1994)
Arbes, S. J., Jr., Cohn, R. D., Yin, M., Muilenberg, M. L., Burge, H. A., Friedman, W., & Zeldin, D. C. (2004). Dog allergen (Can f 1) and cat allergen (Fel d 1) in US homes: Results from the National Survey of Lead and Allergens in Housing. Journal of Allergy and Clinical Immunology, 114(1), 111–117.
PubMed – Arbes et al. (2004)
Layton, D. W., & Beamer, P. I. (2009). Migration of contaminants in the home: A case study using lead. Environmental Science & Technology, 43(2), 299–305.
PubMed – Layton & Beamer (2009)
Mercier, F., Glorennec, P., Thomas, O., & Le Bot, B. (2011). Organic contamination of settled house dust, a review for exposure assessment purposes. Environmental Science & Technology, 45(16), 6716–6727.
PubMed – Mercier et al. (2011)
Qian, J., Ferro, A. R., & Britigan, N. (2014). Resuspension of dust particles in a chamber and associated environmental and health effects. Indoor Air, 24(2), 188–197.
PubMed – Qian et al. (2014)
Rasmussen, T. B., et al. (2011). Indoor allergens and exposure assessment. Current Allergy and Asthma Reports.
PubMed – Indoor allergen research
Rudel, R. A., Camann, D. E., Spengler, J. D., Korn, L. R., & Brody, J. G. (2003). Phthalates, alkylphenols, pesticides, polybrominated diphenyl ethers, and other compounds in indoor air and dust. Environmental Science & Technology, 37(20), 4543–4553.
PubMed – Rudel et al. (2003)